You have successfully copied the job URL to clipboard!
Employment Type:
Location:
Job Category:
Job Number:
How we work at Johnson Controls
We focus on what matters
We win as one team
We own the outcome
We improve every day
Job Description
Er du nysgerrig på HR og Employer Branding, og kunne du tænke dig at få hands-on erfaring i en international virksomhed? Så er et praktikforløb hos Johnson Controls måske lige noget for dig.
Hos Johnson Controls i Holme (Aarhus) søger vi en Talent Acquisition og HR-praktikant til efterårssemesteret 2026.
Som praktikant hos os får du et solidt indblik i, hvordan man arbejder med både Talent Acquisition og HR i en global organisation. Hos Johnson Controls er vi i stor vækst, hvilket betyder, at der altid er spændende og relevante opgaver at tage fat på. Du kommer til at indgå i et team af ambitiøse og resultatorienterede kolleger i HR og i TA, som arbejder tæt sammen, hvilket giver dig mulighed for at arbejde med en bred vifte af opgaver inden for Employer Branding og HR-processer.
Du får mulighed for at få indflydelse på dine opgaver, og vi tilpasser praktikforløbet i fællesskab, så det giver mening for både dig og os. Praktikforløbet er ulønnet, men vi er fleksible i forhold til dit studie, eksaminer og planlægning.
Eksempler på arbejdsopgaver:
Indsamling, bearbejdning og analyse af HR-data
Udvikling af vores interne uddannelsespolitik
Udarbejdelse af SoMe- tekster og jobannoncer
Planlægning af interne arrangementer og medarbejderkommunikation
Deltagelse på messer
Assistere i rekrutteringsprocesser
Ad hoc-support på tværs af HR og Talent Acquisition
Hvem er du?
Hvilken studieretning du går på, er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har interesse for HR og Employer Branding, og at du har lyst til at lære og udfordre dig selv i et dynamisk miljø.
Vi ser gerne, at du:
Har interesse for mennesker og organisationsudvikling
Er flydende i engelsk og dansk, skriftligt og mundtligt
Er selvstændig, proaktiv og målrettet i din tilgang til opgaver
Interesseret i at arbejde med SoMe content
Trives i et miljø med fart på
Kan være omstillingsparat
Er kreativ og har flair for at skabe den gode historie
Hvad tilbyder vi?
Erfaring med diverse opgaver indenfor Employer Branding
Hands-on erfaring inden for HR i en international virksomhed
Indblik i rekrutteringsprocessen
Praktikophold i en global og innovativ virksomhed med en historie, der strækker sig over mere end 130 år
God kantineordning
Et netværk inden for erhvervslivet, der vil kunne hjælpe dig videre med din karriere
Ansøgning
Lyder det som noget for dig? Så søg via vores hjemmeside (indsæt link) hurtigst muligt. Vi behandler ansøgninger løbende og afslutter processen, når de rette kandidater er fundet.
For yderligere information er du velkommen til at kontakte vores Talent Acquisition Partner, Christina Rundstrøm, via mail: christina.rundstrom@jci.com
Hvem er vi?
Johnson Controls en af de førende virksomheder inden for bygningsteknologi, energioptimering og automatisering, med mere end 100.000 medarbejdere globalt.
I Danmark fokuserer vi primært på at udvikle, producere og installere komplette køleanlæg og varmepumper til industrielle og maritime formål.