Vous avez réussi à copier l'URL de l'emploi dans le presse-papiers !

Détails du poste

Type d'emploi: 

Full-Time

Emplacement:

Hoejbjerg, Aarhus, Denmark

Catégorie d'emploi:

Engineering

Numéro de travail:

WD30221980

Vous avez réussi à copier l'URL de l'emploi dans le presse-papiers !

Description de l'emploi

Vi søger hos Johnson Controls i Aarhus, en køletekniker til rejseopgaver.

Johnson Controls er en global organisation med over 2000 lokationer og mere end 120.000 ansatte globalt, som er dedikerede til at skabe en verden der er sikker, komfortabel og bæredygtig gennem innovative, intelligente og integrerede bygningsløsninger, teknologier og infrastruktur.

Hvad skal du lave

Som vores nye Køletekniker vil du yde on-site support på store køleinstallationer til en global kundebase på tværs af forskellige brancher. Over tid kan du forvente op til 160 rejsedage om året, både i Danmark og i udlandet. Varigheden af opgaverne varierer fra et par dage og op til et par uger - enten på samme sted eller der kan kombineres flere opgaver på samme rejse. Afhængigt af opgavens omfang rejser du primært alene og arbejder side om side med en lokal tekniker, som du - i de fleste tilfælde - vil være mentor for. Du vil være støttet af et stærkt team af back office ingeniører, teknikere og andre fagfolk på vores hjemmekontor i Aarhus.

Vi tilbyder dig et spændende job i en global organisation, hvor du vil få rig mulighed for at gøre en forskel mens vi arbejder os frem mod en mere bæredygtig verden. Du bliver en del af en organisation med gode muligheder for faglig og personlig udvikling, og vi sætter en ære i at gøre Johnson Controls til et levende og fagligt udfordrende sted for dig at arbejde. I vores afdeling for Teknisk Produktsupport værdsætter vi et uformelt arbejdsmiljø præget af gensidig tillid, selvstændigt ansvar, frihed og vidensdeling. Hvis det er nødvendigt, vil du blive introduceret for den produktportefølje vi supporterer samt uddannet og trænet efter behov.

Jobbet indebærer

  • Fejlfinding på køleanlæg og varmepumper samt deres anlægsstyringer.
  • Overvågning og reparation af køle- eller varmemaskiner og deres styresystemer.
  • Idriftsættelse og opstart af anlæg.
  • Site supervisor på anlægsopgraderinger og eftermonteringer.
  • Supportere og rådgive interne og eksterne kunder om optimal drift af deres installationer.
  • Udarbejdelse af servicerapporter af høj kvalitet - dokumentation er en vigtig del af rollen.

Hvem er du

  • Teknisk relevant baggrund fx kølemontør/maskinmester med D-certificering i køling, der giver dig mulighed for at håndtere ubegrænsede kølemiddelfyldninger.
  • El-faglig know-how, der giver dig evnen til at fejlfinde på elektriske systemer.
  • Analytisk og metodisk i din fremgangsmåde
  • God til at bygge og udnytte et netværk af sparringspartnere.
  • Et positivt, ansvarligt og serviceorienteret mindset, der holder et sundt fokus på kommunikation, samarbejde, service, orden og ikke mindst sikkerhed.
  • Taler og skriver flydende dansk og engelsk og grundlæggende IT-færdigheder såsom MSOffice-pakken.
  • Du har kørekort B, og du er interesseret i at rejse op til 160 dage om året.

Det er en fordel hvis

• Du har en uddannelse med specialisering inden for køleteknologi, energioptimering eller maskinteknik.

• Du har erfaring med at arbejde med store køleanlæg (stempel-/skruekompressorer) og styresystemer.

Ansøgning

Søg stillingen på vores website. For yderligere information om stillingen kan du kontakte: Mikkel Søndergaard, Senior Product Technical Support Team Lead på telefon +45 2922 7751 eller på mail: mikkel.soendergaard@jci.com. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen kan du kontakte: Christina Rundstrøm, Talent Aquisition Partner på telefon +45 2550 5171 eller på mail: christina.rundstrom@jci.com                 

Annoncen vil blive fjernet, når stillingen er besat.

#LI-CR3

Restez informé des nouvelles opportunités d'emploi

Abonnez-vous aux alertes d'emploi pour recevoir des offres d'emploi sélectionnées dans votre région et rester informé des dernières opportunités de carrière chez Johnson Controls.

S'abonner